Efter pædagogisk tilsyn i klyngen 2018 har Tivoliklyngen sat spot på omsorgsbegrebet som centralt for basis for barnets trivsel og udvikling.
Alle medarbejdere er blevet introduceret for Nygrens professionelle omsorgsbegreb.
Klyngen definerer omsorgsprincippet med udgangspunkt i denne:

Nygrens professionelle omsorgsbegreb
Pædagogen/pædagogiske medarbejdere i Tivoliklyngen skal bidrage til at barnet fysisk, psykisk og socialt bliver kvalificeret til at leve et meningsfuldt liv som en selvstændig og aktiv person inden for den kultur, som barnet ønsker at tilhøre i det pågældende samfund.
Nygren arbejder med 3 hovedtyper af omsorgsvirksomhed, hvilke vi klyngen kommitter vores pædagogiske arbejde til:
Behovsomsorg:
Målet for ren behovsomsorg er at bidrage til at barnets væsentlige behov bliver tilfredsstillet på de for barnets hensigtsmæssige tidspunkter.
Den rene behovsomsorg handler om at bidrage til at tilfredsstille behov som barnet har fra fødslen eller allerede har udviklet. 
Det er f.eks. behov for søvn, mad, drikke, nærhed og samhørighed.

Udviklingsomsorg:
Målet for ren udviklingsomsorg at bidrage til at barnet udvikler sig socialt, kognitivt, fysisk og motorisk.
Den rene udviklingsomsorg handler om at bidrage aktivt til ovenstående udviklingsperspektiver.
Det er f.eks. at stimulere og motivere barnet til de virksomheder, som bidrager til social, kognitiv, fysisk og motorisk udvikling.

Opdragelsesomsorg:
Målet for ren opdragelsesomsorg at bidrage til at barnet gennem egne virksomheder og på socialt accepterende måder selv bliver i stand til at tilfredsstille socialt accepterede behov.
Den rene opdragelsesomsorg handler om at bidrage til, at barnet udvikler socialt accepterede motiver og mål og en klar ideologi hos barnet.

Pointer: 
Omsorgsbegrebet kan bruges som analysebegreb i forhold til at få identificeret, hvilken form for omsorg barnet har brug for i den pågældende situation. 
De tre hovedtyper skal forstås kronologisk.
Der kan være brug for omsorg for behov, før vi kan udvikle og opdrage. 
Der kan være brug for omsorg for udvikling før vi kan opdrage. 
Vi kan f.eks. ikke arbejde med et træt, sultent og tørstigt barn.
 
I praksis overlapper de tre hovedtyper ofte, hvilket følgende eksempler viser:
Behovs- og udviklingsomsorg: Overlapper når man f.eks. via samspil og aktiviteter tilfredsstiller grundlæggende behov for nærhed og samhørighed samtidig som vil bidrage til barnets udvikling. Et eksempel er ”Dialogisk læsning”.

Behovs- og opdragelsesomsorg: Overlapper når barnet signalerer et behov for samhørighed på en uhensigtsmæssig måde, f.eks. udadreagerende og voldelig. Den voksne skal udøve omsorg for barnets behov for nærhed og samhørighed, dette samtidig med at barnet guides til en mere hensigtsmæssig kontaktform.

Udviklings- og opdragelsesomsorg: Overlapper når den voksne faciliterer rollelege og hjælper barnet derigennem til at fremme barnets sociale og kognitive udvikling. Den voksne kan herigennem formidle grundlæggende værdier i fortolkning af rollerne.

Behovs-, udviklings- og opdragelsesomsorg: Overlapper f.eks. i det pædagogiske måltid. Barnet lærer at spise med ske, hvilket er en omsorg for støtte til motorisk udvikling. Samtidig med at barnet får tilfredsstillet sin sult, behovsomsorg og ritualer, ”Værsgo/tak for mad”, omkring måltidet bliver udmøntet en opdragelse.

Kilde: Pär Nygren: ”Professionel omsorg for børn og familier – fra teori til værktøj”.
1999, Psykologisk Forlag.

Forståelsen for barnets differentierede omsorgsbehov omsættes i klyngen til en naturlig del af hverdagen og pædagogikken.
Samtidig bruges forståelsen for omsorgsbegrebet systematisk og analytisk således, at der ved alle tilfælde af tvivl om et barns trivsel foretages en analyse ud fra Nygrens teorier.
Analysen danner grundlag for forarbejdet til videre handleplan og bruges til: 
1. kollegial sparring, 2. sparring med ledelse, 3. sparring med fageksperterne.