Fælles retningslinjer for børns søvn i Tivoliklyngen
I forbindelse med, at der er kommet nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i forhold til børns søvn har vi valgt at lave fælles retningslinjer for børns søvn i hele klyngen.
Hvad ved vi om børns søvn?
Under søvnen arbejder hjernen med nye indtryk og kundskaber, hvilket har stor betydning for barnets naturlige udvikling. Kroppen hviler og sparer energi under søvnen, samtidigt med at en række livsvigtige processer finder sted. Mange hormoner, som har betydning for blandt andet væksten og udviklingen af immunforsvaret, har deres største aktivitet under søvnen.
Fælles for alle børn er, at søvn øger barnets robusthed og hjælper dem til at klare udfordringerne i hverdagen. Det er oplagt, at for lidt søvn overbelaster et barn. Har et barn været overbelastet i længere tid, bliver søvnen påvirket af stresshormoner, som virker opkvikkende, så det er vanskeligt at falde til ro eller at sove den dybe søvn.
Barnet har således gavn af at følge sit eget behov for at sove. Et veludhvilet barn vil være mere modtageligt for læring og udvikling, og derfor er god søvn afgørende.
Gennemsnitlig sover et barn, der går i vuggestue mellem 12-14 timer, mens et barn i børnehave sover 10-12 timer gennem dagen og natten.
For at udvikle en stabil søvnrytme har børn brug for faste sovetider og rutiner op til søvnen. Kombinationen af faste sovetider og ritualer bidrager til, at barnet fornemmer, at det nærmer sig sovetid.
Det kan være nyttigt at give hverdagen et eftersyn i børnehøjde, og hjælpe barnet til at finde ro til at falde i søvn, når det har brug for det.
Rutiner omkring nattesøvn
For at skabe de bedste betingelser for en god nattesøvn, er det afgørende at indarbejde gode søvnrutiner, som får barnet til at slappe af. Det indbefatter, at forældre fx skaber et trygt putteritual og tager sig tid til at sige godnat til barnet.
Middagslurens længde
Barnets søvn om dagen styres af et naturligt behov, og barnet bør derfor have lov til at sove middagslur så længe, det behøver. Afbrydes barnets naturlige behov for dagssøvn, kan nattesøvnen blive påvirket negativt. Det er en myte, at en lang middagslur påvirker barnets søvn om natten negativt. Barnet skal derimod sove godt om dagen for at sove godt om natten.
For børn der sover middagslur meget sent på dagen, så det opleves at påvirke sengetiden om aftenen, kan det give mening at forsøge gradvist at rykke middagsluren til tidligere på dagen.
For børn der sover en meget lang middagslur 4+ timer, så det opleves at påvirke nattesøvnen, kan det give mening at forsøge at vænne barnet til at vågne tidligere ved at lade det sove et sted med mere uro, pusle omkring det el. lign. På den måde kan man måske lykkes med, at barnet naturligt vågner, mens det er i let søvn i sidste del af deres middagslur.
Tegn på for lidt søvn
Både humør og krop påvirkes af manglende søvn. Nogle børn græder og får vanskeligt ved at være i børnegruppen. Andre børn bliver stille og trækker sig tilbage. For nogle børn kan appetitten påvirkes ved mangel på søvn. Små børn mangler ord til at forklare sig med og får måske bare ondt i maven eller bliver ’pjevsede’. Se på hvordan barnet klarer hverdagen både hjemme og i dagtilbuddet.
Den gode middagslur i dagtilbud
I Danmark har vi en kultur om, at vores børn sover middagslur ude.
Der er ikke forskningsmæssigt belæg for, at det er sundere for børn at sove ude end inde, men det er et levn fra tidligere, hvor man faktisk troede, at det var sundere at sove ude. Netop det, at det nu er en kultur og dermed fast praksis i de fleste hjem betyder, at der er en forventning fra forældrene om, at deres barn sover middagslur ude. I tråd med dette oplever de fleste, både forældre og pædagogisk personale, at børnene sover bedre ude end inde – både fordi det er det, de er vant til hjemme og fordi der ofte er mere ro udenfor (eller i liggehaller/sovehuse).
Når temperaturen er under 10 minusgrader må børn ikke sove ude i henhold til sundhedsstyrelsens vejledning. Der findes yderlige hensyn at tage for børn under 1 år, for tidligt fødte, samt syge og svage børn, læs mere her: Små børns udendørsophold i kulden.
I forhold til den pædagogiske praksis giver middagslur i barnevogn, krybbe eller lignende en mulighed for at give det enkelte barn afskærmning og dermed ro til at overgive sig til søvnen.
Når barnet bliver omkring to år, vil det bedre mestre at falde i søvn på madras indendørs ved siden af andre børn. Dette er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor det også af sikkerhedsmæssige årsager anbefales at børnene ikke længere ligger fastspændt i sele i barnevogn eller krybbe og derfor ofte flyttes inden døre. I nogle dagtilbud vil der være mulighed for at alle børn, der sover middagslur kan sove ude. Dette gælder fx ved dagtilbud, hvor der er bygget liggehaller eller sovehuse, som ud over krybber, også har senge der er så lave, at de store børn kan ligge der uden fastspænding.
For børn under 2 år, skal der være en individuel vurdering af, om barnet er egnet til at sove fastspændt i sele eller bør sove inde på egen madras. I denne vurdering tages der højde for følgende:
• Barnets fysiske størrelse og motoriske udvikling: barnets højde og vægt i forhold til barnevognen eller krybben, barnets behov for bevægelse under søvnen, og risikoen for at barnets størrelse/bevægelse kan vælte barnevognen/krybben eller vikle sig ind i selen
• Barnets bevidsthedsniveau: en vurdering fra personalet i forhold til om barnet oplever selen som en fiksering, således at sovesituationen kan opleves negativt af barnet
For børn over 2 år anbefales det at barnet ikke fastspændes i sele, men at barnet sover inde eller i dertil indrettede liggehaller eller soverum med lave senge, så børnene kan ligge uden fastspænding. Det samme gælder børn under 2 år som personalet har vurderet, ikke skal sove i sele.
Tilsyn med sovende børn
Alle sovende børn skal tilses hyppigt. Med ”hyppigt tilsyn” menes, at de pædagogiske medarbejdere er fysisk tilstede ved hver krybbe/barnevogn gentagne gange under søvnen. Det er op til den ansvarshavende leder at udarbejde retningslinjer for, hvordan opgaven med hyppigt tilsyn løses forsvarligt lokalt – herunder også definerer hvad hyppigt tilsyn betyder under de lokale forhold, hvis der f.eks. ikke kan være en medarbejder fysisk tilstede hele tiden.
Lyd- og/eller billedovervågning (f.eks. babyalarmer) kan ikke udgøre det hyppige tilsyn alene, da det giver en falsk tryghed. Det kan lokalt vurderes om det kan være et brugbart supplement.
Sovestillinger
Alle børn, der ikke selv kan vende sig og alle børn i sele, skal lægges til at sove på ryggen for at forebygge vuggedød ifølge Sundhedsstyrelsens anbefaling.
Puder
For børn under 1 år gælder det, at puder ikke anvendes, da de kan udgøre en sikkerhedsrisiko ifølge Sundhedsstyrelsen anbefalinger.
Sutter og suttekæder
Sutter bør tjekkes jævnligt for, om de er møre. Suttekæder må ikke benyttes, da de ifølge Sundhedsstyrelsen anbefalinger udgør en sikkerhedsrisiko.
Insektnet og regnslag
Insektnet kan anvendes, hvis det vurderes at det er nødvendigt for at holde insekter ude af krybben i sæson for stikkende insekter som myg, bier, hvepse m.m. Insektnettet skal passe til barnevognens/krybbens størrelse, da det ellers kan udgøre en sikkerhedsrisiko for barnet.
Brug af regnslag bør undgås. Er det ikke muligt at krybben/barnevognen kan placeres under halvtag, er det vigtigt, at regnslaget passer til barnevognen/krybben, og at der er åbning for ventilation. Manglende ventilation kan udgøre en sikkerhedsrisiko for barnet og kan på sigt medføre udvikling af skimmelsvamp i barnevognen/krybben. Ved brug af insektnet eller regnslag gælder det, at der skal føres hyppigere tilsyn end ellers.
Sikker brug af seler
De seler, der benyttes, skal være godkendt og opfylde den europæiske sikkerhedsstandard EN 13210:2004 og være godkendt af Dansk Varefakta Nævn. Selen skal dagligt tjekkes for, om den er tilpasset barnet og sidder korrekt. Tjek følgende:
• Selen skal sidde korrekt ifølge producentens anvisninger
• Selen skal tilpasses barnet, så den sidder korrekt
• Selen skal monteres korrekt i barnevognen, så barnet ikke kan rejse sig helt eller sidde på knæ
Uanset korrekt montering og overholdelse af diverse standarder kan ingen sele anses som fuldstændigt sikker for barnet (kvælning, sår, rifter og fald m.m.).